OM MIG

Om Jannie Lykke Staun
Mit navn er Jannie Lykke Staun, og jeg er uddannet statsautoriseret fodterapeut fra Tradium i Randers i 2020.
Jeg arbejder som selvstændig udekørende fodterapeut, hvilket betyder, at jeg kommer hjem til dig og giver behandling i dine egne, trygge omgivelser. For mange gangbesværede er det både nemmere og mere behageligt, og for mig gør det, at du enkelt kan få god fodpleje, uanset hvor du er.
Jeg har gennem mange år arbejdet i plejesektoren og indenfor specialområdet autisme, og det har lært mig, hvor vigtigt det er at møde hvert menneske med ro, nærvær og forståelse. Hos mig er der altid god tid og jeg lægger vægt på, at du føler dig tryg og godt tilpas under hele behandlingen.
For mig handler fodterapi ikke kun om fødder, det handler også om at skabe en god oplevelse med omsorg, respekt og en behandling, der passer til dig.
Du kan også læse en lille artikel om mig og min udekørende klinik fra Tørring Folkeblad ved at klikke på boksen herunder.

Statsautoriserede fodterapeuter
Som statsautoriserede fodterapeuter er vi medlemmer af Danske Fodterapeuter.
Det er din garanti for at vi:
-
har en statsanerkendt og godkendt uddannelse
-
er uddannet til at yde professionel fodbehandling, fodterapi og almindelig fodpleje
-
fremstiller individuelle fodindlæg
-
behandler nedgroede negle ved bøjleindlæg
-
foretager fysiologiske og neurologiske undersøgelser af foden
-
vejleder i fodøvelser til forebyggelse og bevarelse af fodens funktioner
-
vejleder i valg af sko
-
er uddannet i diabetes- og gigtrelaterede fodproblemer
-
er underlagt “Styrelsen for Patientsikkerhed”
-
er omfattet af en kollektiv erhvervsansvarsforsikring
-
er medlem af Danske Fodterapeuter og får på denne måde ajourført vores viden

